Lige præcis i denne tid med krig og klimakatastrofer tæt inde på livet er det en fornøjelse at dykke ned i Sandra Marquardts billedverden.
Kunst kan ikke løse verdens akutte problemer, men den kan give os håb og et indblik i en anden måde at tænke på, en anden måde at leve på.
Det, vi ser i Sandra Marquardts malerier, er mennesker, der hviler i sig selv. Og netop fordi de hviler i sig selv, er de i stand til både at kommunikere med andre mennesker og leve i pagt med deres omgivelser.
Omgivelser, der frem for alt er præget af naturen, at skove, marker, enge og fjordlandskaber. Midt i denne natur sidder, går eller bevæger mennesker sig, enkeltvis eller i par.
De kan som i ”Connected” ligge på ryggen i en skov og kigge op på himlen, deres kropsholdning signalerende afslappethed og velbehag. De kan som i ”Getaway1” være dybt koncentreret om at spille musik, eller de kan som i ”Invincible” balancere på en line hængende over et vandløb.
Det står ret hurtigt klart, at de landskaber og den natur, de agerende befinder sig i, ligner, men ikke er identisk med den natur, vi finder i den virkelige verden. Dette er drømmelandskaber, fantasilandskaber, der er sat som sætstykker i handlinger, der fortæller noget om, hvordan vi er som mennesker og hvordan vi reagerer på hinanden.
Og her er det, fornøjelsen kommer ind i billedet. Sandra Marquardt har nemlig en grundlæggende tiltro til os mennesker. De fleste af os er ikke ude på at slå hinanden ihjel. De fleste af os vil noget grundlæggende godt, føle og mærke kærlighed, leve i harmoni med hinanden og den verden, vi er født ind i. Og så viser Sandra Marquardt os, hvordan nysgerrighed overfor livet i alle dets skikkelser og tildragelser medvirker til et positivt livssyn. Menneskerne i hendes malerier betragter naturen med glæde og forundring eller som i ”Getaway1” er i gang med at tolke og udtrykke den gennem deres kunst.
Alt dette vises i billeder, hvor Sandra Marquardt excellerer i brede og vibrerende penselstrøg, der på én gang giver en stoflig tyngde og atmosfærisk lethed. Et varmt og let sløret lys typisk for den tidlige morgenstund eller den sene eftermiddag tilføjer et element af ro og harmoni til de enkelte malerier. Det er et både meditativt, afklaret, evigt nysgerrigt og afsøgende billedunivers, der vækker dybe følelser i os. Glæde og forundring, ikke mindst.
Tom Jørgensen
