Det handler om mennesker, men måske handler det egentlig mere om eksistens for mig, når jeg går ind i min kunst.

Liv, livet, hvordan vi lever. Vi er grundlæggende alene og alligevel så afhængige af hinanden.

Det er noget, jeg altid har tænkt meget over og måske netop derfor maler jeg typisk mennesker alene, men gerne med fornemmelse af et andet menneskes nærhed. Jeg tror på at balancen mellem fællesskab og isolation er det der er med til at skabe et helt menneske. I hvert fald når isolationen er selvvalgt.

Jeg ser kunst, lige så meget som noget der skabes mellem mennesker, som noget den enkelte skaber, noget jeg skaber.  Jeg forsøger at samle indtryk, forme dem og videreformidle dem til noget, der kan berige beskueren. Om det er med undren, glæde, interesse eller noget helt andet, er ikke så vigtigt. Bare det giver noget til modtageren, så har jeg opnået det jeg ønsker.